Kampsang mod Nobelhelvede

Nogle er begyndt at raabe til herre-svedige beats!

Kampsang mod Nobelhelvedet:

"For mange på for lidt plads!"

Kunst på Aarhus Universitet

Bestyrelsen på Aarhus universitet har i de nye budgetter lagt penge af til ny kunst. Nye it-systemer, ny struktur og nyt kunst.

Der er derfor taget kontakt til toppen af danske kunst, for at give dem mulighed for at give deres besyv til, hvordan Aarhus Universitet skal dekoreres.

Blandt kunstnerene kan nævnes Hårnsloth, Vabskov, Bjørn Sydgaard, Glemt mit navn mm.

Kunstnerene har fået frie hænder, men der er dog sat krav (der er jo frihed til at udtrykke sig på Aarhus Universitet, så længe man udtrykker det rigtige) til billedernes udseende.

Billederne må gerne indeholde klare budskaber, gerne om de værdier universitetet ledes efter.

Billederne må meget gerne være fotografier af "vigtige" personer.

Billederne må ikke tale usandt

Her på Studenteropraab har vi været så heldige at få fat på første udkast fra en af kunstnerne og vil altid gerne dele med vores kære læsere/bloggere

Rektors sorte bog

Har i læst denne artikel i Information?

"Der er langt fra top til bund på et stort universitet"

Det er et interview med rektor, der ikke helt kan hitte rede i, hvad det nu er han mener...

Rektor: " (...) Jeg har ikke en eneste gang så meget som noteret mig, hvis nogen har været kritiske. Så personligt melder jeg hus forbi. Men derfor kan det godt være, at den virkelighed, der bliver refereret, er rigtig".
Journalist: "Var kritikken ny for dig?"
Rektor: "Nej, og jeg har også noteret mig, hvem det var, der fremførte den. Synspunkterne har været fremført en del gange, også stort set af den samme personkreds."
Journalist: "Du sagde lige, at du ikke noterer dig, hvem der går ud med kritik?"

Ingen raaber ifølge Rektor

Akademiet raaber af AU

Akademiet kan også raabe af AUs ledelse. Læs her hvad det skriver:

Åbent brev til Aarhus Universitets ledelse 

Den verserende sag om professor Linda Maria Koldau er et udtryk for en bekymrende tendens i den danske universitetsverden: et topstyret brud med de principper om kundskab og faglighed, som er universiteternes adelsmærke. Vi vil derfor udtrykke vores støtte til en dygtig forsker, som er blevet sat i en helt urimelig situation.

Gennem universitetsreformer, hvis radikalitet næppe er fuldt forstået i offentligheden, forlod man i Danmark i forrige årti traditionen for at se universitetet som ”de lærdes republik”, med selvstyre inden for fornuftens og kritikkens love. Magtforholdene blev forskudt til fordel for bestyrelser, bureaukrater og konsulenter – det sidste vil sige folk, der ikke selv er forskere, men som har stor indflydelse på forskernes arbejdsbetingelser.

Det seneste eksempel på konsekvenserne af dette er Aarhus Universitets behandling af professor i musikvidenskab Linda Maria Koldau. Såvel internt som i artikler i Weekendavisen og Politiken har professor Koldau gjort det, der med rette kan forventes af professorer: udøvet kritik. Kritik af en stereotypi i de studerendes opgaveløsning, overfladiskhed, et for lavt niveau, overbetoningen af teori, og af overdreven anvendelse af tomme styringsfraser som for eksempel ”kompetencer”.

Kritikken kan være rigtig eller forkert – det er enhver kritiks natur. Men den imødegås, på et sandt universitet, med modargumenter og modkritik. Ikke med bureaukratiske trusler om sanktioner. Det er på den baggrund, undertegnede ønsker at minde offentligheden om, hvad et universitet er, og opfordre Aarhus Universitet til at forholde sig til professor Koldaus kritik på en måde, der er et universitet værdig.

Underskrevet:

Jørgen Grønnegård Christensen, professor, AU.

Peter Kurrild-Klitgaard, professor, KU.

Dan Ch. Christensen, lektor emeritus, dr. Phil.

Henrik Jensen, lektor, RUC.

Hans Hauge, lektor, AU.

Sune Auken, lektor, dr.phil, KU.

Ib Bondebjerg, professor, KU.

Erik A Nielsen, professor emeritus.

Nicolai Foss, professor, CBS.

Nils Gunder Hansen, professor mso, SDU.

Ole Thomsen, dr.phil.

Finn O. Hvidbjerg-Hansen, prof. emer, dr.phil. & lic.theol.

Tone Saugstad, lektor, KU.

Anders Bøgh, lektor, dr.phil., AU.

Leo Catana, lektor, ph.d. og dr.phil., KU.

Claus Emmeche, lektor, KU.

Hans-Jørgen Schanz, professor, dr.phil., AU.

Heine Andersen, professor, KU.

Henning Bech, professor, dr.scient. soc., KU

Bella Marckmann, sociolog.

Ditlev Tamm, dr.jur., dr.phil., KU.

Bent Ørsted, professor, AU.

Johannes Adamsen, lektor, ph.d., VIA UC.

Henrik Dahl, sociolog og forfatter (initivativtager).

Eva Agnete Selsing, filosof (initivativtager).

AU i medierne

Medierne svømmer nærmest over med artikler og debatindlæg om AU i disse dage  - er du ved at have mistet overblikket?
Don't worry.

Vi bringer her en oversigt over de seneste dages raaberier:

AU.dk

Åbenhjertige diskussioner er en nødvendighed – men med gensidig respekt for forskellighed - Kommentar til Koldau-sagen af institutleder Niels Lehmann

Hvad må jeg sige om min arbejdsplads? - Interview med rektor om ytringsfriheden på AU

Politiken.dk

Det er så skidt at det ikke er godt for noget - Debatindlæg af Thea P. Frederiksen, formand for Studenterrådet

Studerende støtter udskældt musikprofessor - Artikel om sagen med interview med Thea P. Frederiksen, formand for Studenterrådet

På Aarhus Universitet forsøger vi at samarbejde - Debatindlæg af Mette Thunø, dekan på Arts

Spytslikkerkultur præger universiteterne - Artikel om universitetsloven med udgangspunkt i begivenhederne på AU

Udskældt dekan afviser kritik om manglende ytringsfrihed - Artikel hvor Mette Thunør svarer igen på noget af kritikken

Rektor i ytringsfrihedssag: ingen tavshedskultur her - Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen blander sig for første gang i debatten

Information.dk

SF åbner for at ændre universitetsloven - Artikel om universitetsloven med udgangspunkt i begivenhederne på AU

Tavshedskultur trækker dynamitten ud af foretagendet - Artikel om ytringsfrihed og universitetsledelse med udgangspunkt i begivenhederne på AU

Respekt for forskelle på AU - Debatindlæg om Koldau-sagen af Niels Lehmann, Institutleder, Institut for Æstetik og Kommunikation, AU

"Alle klager, men ingen tør sige det offentligt" - Artikel om tavshedskultur og forholdene på AU med interview med Bo Jensen fra BT3 (Bevar Tåsingegade 3)

Gryende oprør på universiteterne - Redegørelse for begivenhederne på AU

Kritisk professor får advarsel trods offentlige protester - Artikel om Koldau-sagen

JP.dk

Spytslikkerkultur præger universiteter - Artikel om universitetsloven og dens konsekvenser

Spytslikkerkultur på universitetet - Debatindlæg af Henrik Gade Jensen, CEPOS, om sagen

Kristeligt Dagblad.dk

Kritik; universiteter præget af spytslikkerkultur - Artikel om sagen

Berlingske

Frie tanker - Leder i Berlingske med meninger om begivenhederne på AU

En Aarhus historie - Kommentar af Peter Kurrild-Klitgaard Professor, ph.d.

P4 Østjylland

Tavse spytslikkere på universitetet - Opsamling om begivenhederne på AU

Folkeskolen.dk

Linda Maria Koldau - fra videnskabskvinde til "personalesag" - blog om begivenhederne på AU

DEADLINE:

Koldau-sagen - Deadline-udsendelse med debat om Koldau-sagen

Afsløring!!!!!

Den egentlige grund til, at dekanatet vil slå delfinen ihjel

Og her er endnu en i bunken

http://politiken.dk/debat/ECE1541595/det-er-saa-skidt-at-det-ikke-er-godt-for-noget/

Dekanens raabekor

Der bliver raabt endnu mere af dekan Mette Thunø idag, som bliver kritiseret for at give Linda Koldau mundkurv på.

Politiken mener at dekanen har skævet lidt for meget til sit gamle pensum, da hun skulle bestemme sig for ytringsfrihedens grænser på sit fakultet: 

"Dekanen er selv ekspert i moderne kinesisk, og her har hun måske hentet inspiration til synet på ytringsfrihed og ledelse. I hvert fald er det uforeneligt med europæiske oplysningsidealer at betragte offentlig faglig kritik som farlig for faget."

http://politiken.dk/debat/ledere/ECE1540482/aarhus-universitet-har-en-skandale-i-stoebeskeen/

Information mener at Universitetsloven har skabt en spytslikkerkultur, som kvæler enhver faglig og saglig kritik: 

"»Det er et særsyn, at forskere på AU siger deres mening om universitetet, og vi kan jo høre på gangene, at de tier for ikke at virke illoyale,« siger Bo Jensen, der er talsmand for BT3, en gruppe kritiske studerende på AU."

http://www.information.dk/293517

Rune Selsing skriver også i sin JP blog: 

"Det kan godt være, at Århus Universitet ikke bryder sig om sandheden, men vi andre bør være taknemmelige. Den truede faglighed på humaniora vedkommer os alle. Bevidstheden om vores historiske arv gør os modstandsdygtige over for totalitære tendenser. Den giver os mening i tilværelsen. Og den er et kerneelement i vores civilisation. Det er værd at forsvare, og det er Linda Koldau også."

http://blogs.jp.dk/reaktionaer/2012/02/15/man-gjorde-en-professor-fortr%C3%A6d/

I morgen bliver der sikkert raabt endnu højere af dekanen!

De voksne raaber

Linda Maria Koldau, professor i Musikvidenskab raabte i juni sidste år op om de problemstillinger hun oplever på AU.

Koldaus opraab i Politiken

Hun oplevede ikke forbedringer. Og raabte derfor videre.
Det synes dekanen var rimeligt nederen.
Så hun gav hende mundkurv på.

Informations artikel om Mette Thunøs advarsel til Koldau

Koldau forstår det ikke helt.
Hvad med hendes ytringsfrihed?
Hvad med alle problemerne?
Er hun købt eller solgt?

Koldau har sendt et åbent brev til dekanen.
Gad vist, om der mon kommer et svar...

Koldaus åbne brev til Mette Thunø

Hitler er MEGET utilfreds med lukningen af Klubben!

Det er kommet Hitler for øre, at Handelshøjskolen - nu del af BSS - ikke længere må afholde fredagsbar om torsdag i Klubben.
Han er mildt sagt skuffet.
Og han havde faktisk købt ny skjorte...

BT har skrevet om miseren her

Indlæg om FUP i Weekendavisen

Mikael Busch, ekstern censor for AU, synes det er noget muggent ved det dér FUP og har fået nedenstående artikel bragt i Weekendavisen. Artiklen er ikke tilgængelig på nettet, men nogen har været så venlig at taste den ind på en EDB-maskine, så vi kan videregive den her.
Vi synes den er god og læsværdig!
______________________________________________________

Af MIKAEL BUSCH
»Hej, jeg hedder Jan Iversen, og jeg har et knaldgodt tilbud til dig.« Tilbuddet, som fremføres på ægte Lars Larsen-jysk, er især henvendt til de teologistuderende på Aarhus Universitet (AU). Ved afgivelse af samtlige fagbøger kan den studerende erhverve sig en helt gratis, limegrøn hængekøje i det nye Nobelbibliotek. Normalprisen er 5.000 kroner.
Det morsomme spot kan ses på teologernes  Facebookside. Satiren og galgenhumoren har  højkonjunktur under det managementregimente, der for tiden hærger AU og effektivt dræber arbejdsglæden hos de studerende, det menige administrative personale og de videnskabelige medarbejdere, (jf. bl.a. Bo Bjørnvigs »Fordyrende, fordummende og fortvivlende«, Weekendavisen
#52, red.).
Faktisk er det falske reklamespot ikke engang helt løgn. Som uvildig, ekstern censor på AU har undertegnede netop erfaret, at hængekøjen findes. Jan Iversen, eller rettere Jan Ifversen, findes også. Ham husker jeg fra mit eget franskstudium ved AU i første halvdel af 1980erne som en frygtet, ultraortodoks marxist. I dag er han som prodekan for videnudveksling (uden ’s’, husk det!) én af chefarkitekterne bag en stor bibliotekssammenlægning på samme universitet. Det i nordisk sammenhæng enestående teologiske bibliotek, det såkaldte Ringgadebibliotek (historiefaget og områdestudierne) og sprogfagenes bibliotek lægges sammen i den nye Nobelpark under navnet Nobelbiblioteket. På overfladen ligner det hele en åben og demokratisk proces. Der har således i løbet af 2011 været en høringsrunde, hvor 42 berørte institutter og fakulteter mv. har
haft mulighed for at forholde sig kritisk til hele organiseringen af biblioteksområdet. Hvilket de
i den grad gjorde; der blev advaret kraftigt mod sammenlægningen. Og i en mail den 15. november
til brugerne af bibliotekerne på Ringgaden og i Nobelparken skriver Ifversen, at »vi gør alt,
hvad vi kan for at skabe en god proces, hvor medarbejdere inddrages så meget som muligt, og hvor
resultatet er et moderne forskningsbibliotek til glæde for både medarbejdere og studerende«.
Men allerede inden prodekanen havde afsendt sin imødekommende mail, havde han indledt
den egentlige biblioteksoperation. Den hemmelige. Flere skønlitterære værker – herunder John Miltons Paradise Lost – var allerede dagen før, mandag den 14. november, blevet fjernet fra
sprogbiblioteket af 15-20 flyttemænd i orangerøde kedeldragter og båret over i brune flyttebiler,
som fragtede dem videre til et fjernlager, et såkaldt »kompaktbibliotek« i Skejby. Vitale bøger
var ikke længere tilgængelige for de videnskabelige medarbejdere og de studerende. Forestil Dem
en kemiker, der på tilsvarende vis får beslaglagt sit laboratorium.

Allerede fredag den 11. november var bibliotekspersonalet blevet adviseret om den forestående operation. At de blev pålagt tavshed fra højere sted, kan ikke dokumenteres, da der ikke foreligger noget på skrift. Men det blev de. Onsdag den 16. november var flyttemændene
færdige med arbejdet.

I disse uger gennemføres en operation med universitetsfagenes hjemmesider efter samme model. Udadtil (nedadtil!) signaleres åbenhed: »Vi vil være i dialog med de relevante sideansvarlige
om udformningen af de nye hjemmesider«, som der står i en mail, den fuldmægtige kommunikationsmedarbejder Marianne Ester Back den 19. januar lagde ud på Humanioras interne
konference. Men reelt er topstyringen total; på de høje niveauer udtænkes en slagplan, som derefter
udføres resolut. De berørte informeres først bagefter. Universitetsfolk er jo nogle besværlige brokkehoveder, der ikke forstår den overordnede idé; i dette tilfælde tilsyneladende noget så visionært
som ensartede e-mail-adresser til alle ansatte.

Og den limegrønne hængekøje? Denne vision er heller ikke blevet forstået. Ikke engang af de
potentielle brugere, jf. det satiriske studenterspot.

Besværlige akademikere forstår ganske enkelt ikke, at et universitetsbibliotek ikke er beregnet
til bøger. I hvert fald kun som noget sekundært: »Det nye bibliotekskoncept indebærer, at færre
bøger står fremme på hylderne, og at der gøres plads til læringsaktiviteter på nogle af de arealer,
der før var forbeholdt bøger,« som der står i mailen af 15. november. Disse »læringsaktiviteter
« – i alt forekommer variationer over nyordet »læring« fire gange i mailen – indebærer, at noget
så håbløst gammeldags som bøger skal erstattes af limegrønne hængekøjer af mærket Fatboy.

Det er næppe tilfældigt, at universitetets ledelse har overdraget virkeliggørelsen af visionen til
arkitekter med hang til æstetik i stedet for fag- og bibliotekskyndige.

Splittelsen mellem universitetets nye nomenklatura – bestyrelsen, direktøren, adskillige
vicedirektører, rektoratet, dekanaterne, de utallige kommunikationsmedarbejdere og HRmedarbejdere
på den ene side, og de videnskabelige medarbejdere, det menige administrative
personale og de studerende på den anden side – er nærmest total. Man lever i to adskilte verdner,
der ser fundamentalt forskelligt på universitetet. SKULLE man forsøge at give en nogenlunde
elskværdig gengivelse af nomenklaturaens optik, kan man sige, at den, med det stenrige Stanford
University som det erklærede forbillede, gennemfører en nødvendig slankning af strukturen, der
klæder AU på til videnssamfundet. Da de vigtige, nye opdagelser og erkendelser opstår i grænseområderne mellem fagene, skal der satses entydigt på tværfaglighed. Altså en slags genopførelse af tankegangen bag gymnasiereformen af 2005. Bortset fra at tværfaglighed på universitets(ny) sprog hedder »interdisciplinaritet«.

At Akkrediteringsrådet p.t. tøver med at akkreditere visse sprogfag, f.eks. fransk, på grund af manglende »fagfaglighed« findes der nok en løsning på. Måske skal Akkrediteringsrådet bare lære at tænke innovativt. Og det går jo godt på AU, som rektor sagde i sin juletale. Fusionerne går
planmæssigt. Økonomien er sund. Nøgletallene er gode, og AU behøver ikke skamme sig over sin
internationale ranking. Grundstemningen blandt de øvrige medarbejdere
– de 99 procent, om man vil – er mismod og forvirring.

De studerende er på grund af den drastiske omstrukturering ofte i tvivl om, hvilket institut de egentlig hører ind under. Det administrative personale tvangsanbringes i store sekretærsiloer. Blandt de videnskabelige medarbejdere er afmagten altdominerende. Man identificerer sig ikke længere med sin
arbejdsplads. Man har mistet den grundlæggende følelse af medejerskab og ansvar. Man
føler ubehag ved nysproget. Tidligere kunne man undervise i noget så åndfuldt som germansk
filologi. I dag arbejder man under »Team tysk«. Man føler ubehag ved den hensynsløse
top down-strategi, hvormed AU omstruktureres. Ledelsen forestiller sig, at der kommer
produktive og interdisciplinære »synergieffekter« ud af at tvangsblande de forskellige faggrupper.
De ansatte oplever derimod, at en institutionel hukommelse, der er opbygget gennem snart 100
år, sprænges til atomer. Denne hukommelse kan ikke måles eller gøres til genstand for »ranking«
og »benchmarking«, men den repræsenterer en umistelig åndelig værdi. Kort fortalt har AU
mistet sin sjæl.

Måske kunne enkelte videnskabelige medarbejdere teoretisk set godt finde på at ofre deres egen
forskning og forsøge at repræsentere fagligheden i den nye struktur, i den såkaldt »faglige udviklingsproces « (forkortet FUP!), men de ville med garanti ikke blive ansat. De nye strukturer
tiltrækker i praksis typer, der trives med at udøve magt oppefra og ned, og som ikke er for belastede
af viden. Som i alle totalitære regimer ligger ondskaben i strukturerne.

Sjovt nok ligner rektoren for det hele med sit grå skæg og stålindfattede briller alt andet end en mørkets fyrste. Lauritz B. Holm-Nielsen, som oprindelig er uddannet botaniker, lød i sin juletale
mest af alt som en hyggelig og jovial fyr, som man godt kunne forestille sig at drikke en stor
fadøl med. Lidt som Lars Larsen fra Jysk.

Andre bloggere

Her på Studenteropråb er vi glade for bitterhed og ungdom. Så når vi finder en blog, med titlen Ung og Bitter bliver vi i godt humør.
Vi synes derfor, denne her blog, er en god overspringshandling eller godnatlæsning:

http://ungogbitter.blogspot.com/