mandag den 26. december 2011

Studenternes Morgensang

Her er en frejdig sang, der kan underholde de ande-fordøjende studerende her i juleferien.
Sangen er venligst udlånt af Louises Grønne Sofa, der heller ikke har meget til overs for rektor og hans FUP!
Studenternes Morgensang

Af: Korax Cooperation

Mel. Skipper Clements Morgensang

Rektor har en plan vi skal høre
Så der er ikke noget vi kan gøre
Nu skal alting vendes op og ned
Overbelortes skal vor faglighed

Kom, studenter, vis at I er tvære
Denne flytning er en rådden affære

Når man først vil omstrukturere
Er det spild af tid at spørge flere
Hvorfor sku' Rektor spørge rundt omkring
Professorer ved jo ingenting!

Kom, studenter, vis at I er tvære
Denne flytning er en rådden affære

Hvad skal vi med læringsmiljøer
Når der ikk' er plads til vores bøger
Vi bli'r tredive om en fat boy sæk
Nu, hvor læsepladserne er væk

Kom, studenter, vis at I er tvære
Denne flytning er en rådden affære

Rektoratets skadesværme
Gi'r receptioner ofte og gerne
Som der dog kan klattes penge væk
Når der knapt er råd til printerblæk

Kom, studenter, vis at I er tvære
Denne flytning er en rådden affære

Vi fik nye alfabeter
Gør det godt for universiteter?
Logoet ligner jo en tissemand!
Den er slatten! Er det dét, vi kan?!

Kom, studenter, vis at I er tvære
Denne flytning er en rådden affære

Mennesker bytter de ud for penge
Porten til frihed de låse og stænge
Piner og binder med arv og med gæld
Uni som havde de skabt det selv

Kom, studenter, vis at I er tvære
Denne flytning er en rådden affære

Hanen har galet trende gange
Stå nu kun fast, for vi er de mange
Lad ikke fremtiden sige om os:
Lauritz, han knægtede os uden vor trods
Kom, studenter, vis at I er tvære
Denne flytning er en rådden affære!

onsdag den 21. december 2011

Studenteropraab - kendt med de kendte!

Det er med stolthed i fyldepennen, at Studenteropraab hermed kan erklære sig verdensberømt - i hvert fald i Danmark.

I Kristeligt Dagblad nævnes og citeres bloggen i følgende artikel:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/444758:Kirke---tro--Protestbevaegelse-kaemper-mod-flytning-af-teologistudium?all=1

Studenteropraab melder sig under ironiens fane - og opfordrer sine læsere til at sende endnu flere opraab ind!

søndag den 18. december 2011

Rektors ranking

Rektor har fået en tidlig julegave - hans universitet ligger endnu én gang et trin højere på en rangliste end KU!


Og begge universiteter ligger over SDU, så de to ledere kan med ro i sindet forsøge at sprede lidt julehygge:

"Men det giver ikke mening at opfatte ranglisterne som skønhedskonkurrencer, hvor universiteterne skal smykke sig med den kosmetiske skønhed, som virker attråværdig.

For universiteterne gælder snarere, at skønheden kommer indefra, og at vi derfor gør klogt i at fastholde dybden i vores kerneydelser: Forskning, uddannelse, talentudvikling og vidensformidling – i samspil med samfunds- og erhvervsliv."

Her i den søde juletid gør det ikke så meget, at man pynter lidt på tingene, og det også alment accepteret at man lyver for børn.
Og studerende...

Men lad os da håbe på, at de to rektorer hermed varsler julegaver til os også!

fredag den 16. december 2011

Et tilbud på en limegrøn hængekøje

Har I hørt om de nye studentlounges?
Opholdsrum til de studerende - uden bøger og sekretærer, men med sækkestole og hængekøjer.

For det er jo det de unge vil ha'!

Teologisk Julerevy har hørt om dette nye foretagende, og har også lokaliseret den reklame der har lokket dekanatet på en voldsom shopping-spree

Se den her:

Ps. Teologer: hvis i har et Youtube-link til filmen så smid det lige i vores retning, så vi kan få det til at fungere rigtigt :)

onsdag den 14. december 2011

Vi trækker spor fra fortid til nutid


Hvorfor græder Mette Thunø?
Af Humboldt

Da jeg forleden gik igennem Histories nu forladte lokaler, hvor underviserne var nødsaget til at smide nogle af deres bøger ud, da de i forbindelse med Den faglige Udviklingsproces (FUP) havde fået tildelt mindre kontorer, fandt jeg en bog blandt stakkene, som hed Humaniora – pensioneret af kapitalen?. Bogen var udgivet af Danske Studerendes Fællesråd i 1972, men på trods af sin alder viste den sig at være skræmmende relevant for Arts’ og AU’s nuværende situation.

Efter indledningen var der en kort artikel, som hed ”Hvorfor græder Helge Larsen?”, der var en kritik af den daværende undervisningsminister fra Det Radikale Venstre, der på trods af sin afskaffelse af proffesorvældet stadig mødte kritik fra studenteroprørne. Artiklens kritik fik mig til at tænke på dekanen for Arts, Mette Thunø.

Artiklen søger at forklare, hvorfor Helge Larsen græder. Altså ikke som faktisk person, men derimod som historisk fænomen, altså den rolle og situation han lagde krop og stemme til.

”Ikke fordi hans rolle og situation er begrædelig – slet ikke, men derimod netop fordi den som historisk fænomen subjektivt er tragisk i klassisk forstand: for den, der spiller rollen er alle udveje lukkede; langsomt afdækkes det, hvorledes alle handlinger, hvis subjektive begrundelse var god, slår igen som objektiv ondskab.

Ligesom Ødipus i den klassiske tragedie langsomt bliver klar over, at han har dræbt sit fædrene ophav og kopuleret med sin mor, på samme måde må Helge Larsen, som historisk fænomen erkende, at han har dræbt sin borgerlige kulturbaggrund alt imens han har plejet omgang med den kapitalisme, der også har været med til at frembringe ham som kulturfænomen. Ødipus stikker i Sofokles’ tragedie sine øjne ud, det mindste Helge Larsen kan gøre er da at græde.”

Men hvad var Helge Larsens historiske gerning? Ifølge artiklens forfatter er det, at han bidrog til kapitalismens afvikling af en borgerlig tænkning, som var med til at dække over dens egentlig karakter. Ifølge artiklen havde monopolkapitalismen fortrængt den liberalistiske småvirksomhedsform, som var udtryk for den individuelle frihed og udfoldelse, og dermed tanken om frihedens tilstedeværelse, som fik stadig strengere vilkår.

Artiklens sprogbrug afslører dens alder, men dens underliggende pointe består: i hele samfundet er det kapitalen, i form af økonomi og budgetter, som sætter rammerne for samfundet – og for vores universitet. Det er kapitalen, der bestemmer og ikke værdierne.

Artiklen fortsætter ufortrødent:

Det er ingen tilfældighed, at det er en radikal minister, der får til opgave at knægte en del af de hidtil herskende tanker. Var disse tanker blot andres, så ville det ikke være tragisk, men tragisk bliver, fordi Helge Larsens opgave er at knægte sig selv i sine inderste hjerteregioner. Justits- og indenrigsministeriet påtager sig det grovere arbejde (der består i med loven i hånden at knægte de ivrigste oprørere), et arbejde som naturligvis ikke kan siges at være illegitimt for så vidt det netop reelt udføres af retsvæsenet. Undervisningsministerens arbejde er så meget mere delikat som dets område er intellektuelt. Men det er ikke mindre væsentligt: det gælder selve oprørets artikulation.

Og her kommer disse betragtningers anledning ind, nemlig Helge Larsens advarsel til universiteterne: der skal ikke arbejdes med ideologier på universiteterne, der skal blot arbejdes. Det går så let med de mere materielle videnskaber, men det bliver vanskeligt, når talen er om videnskaberne om mennesket og om samfundet; thi hvordan skulle man kunne drive sådanne videnskaber om ikke gennem arbejde med menneskenes tanker og handlinger. Det, der er galt, er naturligvis, at tanken og handlingen ikke holdes adskilt. Det katastrofale er, at den borgerlige kultur er ved at ophæve skellet mellem tanken og handlingen i takt med den herskende samfundsmæssige handlings stadig større afstand fra den borgerlige tankes menneskelige aspekter.

Helge Larsens opgave var altså mere delikat end som så: Hans handlinger ville ifølge artiklen føre til, at den kritiske tanke og dets udtryk – oprørets artikulation – blev knægtet. Han skulle sikre, at man ikke længere arbejdede med ideologier og værdier, men blot arbejdede og uddannede sig uden holdninger eller meninger.

Og her er problemet med menneskevidenskaberne: jo mere man studerer menneskets tanker og handlinger jo sværere er det at adskille de to. Katastrofen sker, når Den faglige udviklingsproces gennemfører skellet mellem tanke og handling; når humaniorastuderende gennem kritisk analyse identificerer et skred, en forringelse, men ikke længere reagerer!

Artiklen fortsætter:

”Det er ikke bestemte ideologier Helge Larsen har til opgave at knægte, det er overhovedet videnskaben om samfundet og menneskene. Det er de færreste, der har opdaget det, men det skyldes muligvis at der er så få, der bestræber sig på at drive en sådan videnskab.

Når Helge Larsen græder, så skyldes det hans stigende erkendelse af, at hans historiske rolle er at ophæve sin egen baggrund i dens menneskelige aspekter til fordel for den samfundsmæssige praksis, der nok er en konsekvent udvikling af den borgerlige samfundsorden, men hvis karakter-træk er skræmmende.”

Mette Thunøs funktion og rolle som historisk fænomen i Den faglige udviklingsproces på Arts kan sammenlignes med Helge Larsens rolle i artiklen. Hendes rolle er ligesom artiklens Helge Larsen tragisk i den forstand, at hun anser sine handlinger for at være gode og overser, at de i sidste ende vil gøre mere skade end godt.

Ligesom Ødipus bliver klar over, at han har dræbt sit fædrene ophav og kopuleret med sin mor, må Mette Thunø, som historisk fænomen erkende, at hun har dræbt sit humanistiske ophav, imens hun har plejet omgang med den enstrengede og lukkede ledelsesstruktur, som har frembragt hende som dekan.

Ligesom Helge Larsens delikate opgave var at kvæle oprørets artikulation, er Mette Thunøs opgave ligeså delikat: hun skal overbevise en stigende kritisk og mistroisk studenterbefolkning om, at de er blevet hørt, og at Den faglige udviklingsproces ikke har medført forringelser i deres hverdag på trods af, at mange af dem allerede har oplevet dem. I stedet bliver Mette Thunø vred og afviser overlegent de studerende, som gennemskuer hendes tomme løfter om studenterindflydelse og forbedringer.

Ligesom Helge Larsen er Mette Thunø fanget af kapitalen – i form af snævre budgetter og en trængt økonomi, og må se sig nødsaget til at ophæve skellet mellem tanke og handling og narre de studerende med løfter om medbestemmelse og brugergrupper og håbe på, at de ikke i tide indser, at de er blevet narret og siger fra!

Ligesom Helge Larsen græd over at han spillede en afgørende rolle i ophævelsen af sin egen kulturbaggrund, så græder Mette Thunø, fordi hendes opgave er at afvikle det universitet, som fostrede hende.

Når Mette Thunø græder, er det fordi hun som humanist skal afvikle Humaniora på Aarhus Universitet.

Derfor græder hun.




En sjov lille tanke, man kan lege med i pausen

Tror I det er en integrationsstrategi at Mettes email i Aarhus ender på dpu.dk, mens den på dpu ender på adm.au.dk?

http://pure.au.dk/portal/da/persons/id%288c19636c-2b49-422e-9a8c-92f6b0feaadf%29.html

tirsdag den 13. december 2011

En flyttehistorie

Studenteropraab er kommet i bessiddelse af nogle triste billeder:





Troede du det var billeder fra kulturevolutionen i Kina eller fra indsamlingen til nazisternes bogafbrændinger?

Nej det er såmænd bare billeder fra AU.

Historieforskerne skal flyttes i kontorer der er så meget mindre end deres nuværende, at de må smide størstedelen af det materiale de bygger deres forskningsbaserede undervisning på, ud. 

fredag den 9. december 2011

Julesang "I tårnet sidder rektor"

Idag er der rigtig mange fredagsbarer der holder juleafslutning, og så skal man selvfølgelig have noget hyggeligt at samles om, mens man propper hovedet med fadøl og æbleskiver.

Studenteropraab er kommet i besiddelse af denne julesang, der kan synges både i fredagsbarer, til julefrokoster og rundt om juletræet. Syng den højt og lad det glade budskab gjalde på hele universitetet!

I tårnet sidder rektor
Mel. På loftet sidder nissen

I tårnet sidder rektor med sin krone på
Med al sin magt
Og passer på
At alle de studerende ham ikk’ ka’ nå
For hvis de ku’, så sku’ han nok pas’ på
For studenterne er trætte af hans planer
Selvom ingen
Rigtig aner
Hvad meningen kan være med de klaner
Der skal gå på tværs af Hum og Sun

Et universitet i verdensklasse ska’
Vi sgu da ha’
Så fat det da!
Så dropper vi den forskning som vi eg’ntlig ka’
For’ det ikk’ nok én faglighed at ha’
Nu skal vi lave faglig’ synergier
Selvom forsker-
-ne de skriger
På kernefaglighed og den slags li’ir
Og forskningsfrihed vil de ha’

Studenterne skal alle være samme sted
Så rektor han
Kan få lidt fred
Og selvom vi slet ikk’ ka’ være i nobel
Så skal vi samles der alligevel
Så studenterne de higer og de søger
Efter plads til
Deres bøger
Ved læsesalen opstår lange køer
Også begynder de at RAABE OP!

Men rektormanden er en lille hidsigprop
Og med sin krop
Han gør et HOP
”Jeg henter Mette, hvis I ikke holder op
- Når Mette kommer skal det’ nok bli’ stop”
Men studenterne de la’r sig ikke kue
For dem kan man
Ikke true
De stiller først FUPs dumheder til skue
Og 1-2-3 så er de væk


torsdag den 8. december 2011

Vi vil have de faglige siloer tilbage!

Hermed et billede fra en svunden tid, hvor kernefaglighed var et pludsord, og det stadig var okay at opholde sig i en faglig silo:



Silosprængerne fra Assens skulle have søgt nogle tips og tricks hos universitetsledelsen, da man her i Aarhus tydeligvis er langt bedre til at sprænge siloer i luften end man er på Fyn.


(Billedet tilhører Universitetshistorisk Udvalg)

mandag den 5. december 2011

"Rektors Nye Ord"

Sneen ligger over Aarhus, og så er det helt okay, at blive indendøre med et tæppe, en kop the og et dejligt jule-eventyr!

Rektors Nye Ord

For mange Aar siden levede enRektor, som holdt saa uhyre meget af imponerende nye og moderne engelske ord,at han gav alle sine Penge ud for ret at lære endnu flere af dem. Han brød sigikke om sine Studerende, brød sig ei om Kritik eller om at forstå de moderneord bedre. Han kunne bare godt lide at bruge dem – og bestemme. Han havde etOrd for hver Time paa Dagen, og ligesom man siger om en Konge, han er i Raadet,saa sagde man altid her: "Rektor er på kontoret med sine nye Ord!" -
 Paa Universitetet, hvor han boede, gik det meget fornøieligttil, hver Dag kom der mange Fremmede, een Dag kom der to Bedragere; de gave sigud for at være Innovative og sagde, at de forstode at finde de deiligste Ord,man kunde tænke sig. Ikke alene Længden og Mængeden var noget usædvanligtsmukt, men de Ord, som blev innoveret, havde den forunderlige Egenskab at deblev uforståelige for ethvert Menneske, som ikke duede i sit Embede, ellerogsaa var utilladelig dum.
"Det var jo nogle deiligeOrd," tænkte Rektor; "ved at kende dem, kunde jeg komme efter, hvilkeMænd i mit Rige der ikke due til det Embede de have, ikke vil følge medfremtiden, jeg kan kjende de kloge fra de dumme! ja de Ord maa strax jegkende!" og han gav de to Bedragere mange Penge paa Haanden, for at deskulde begynde paa deres Arbeide.

De optog mange kontorer, lode som om de arbeidede, men dehavde ikke det mindste idé om hvad Ordene betød. Rask væk forlangte de denfineste Elektronik, og de ansattes kostbare Tid; det forvaltede de som detpassede dem og arbeidede med de tomme Ord, og det til langt ud paa Natten.
"Nu gad jeg nok vide, hvorvidt de ere med Ordene!" tænkte Rektoren, men han var ordentligt lidtunderlig om Hjertet ved at tænke paa, at den, som var dum, eller slet passedetil sit Embede, ikke kunde forstå dem, nu troede han nok, at han ikke behøvedeat være bange for sig selv, men han vilde dog sende nogen først for at see,hvorledes det stod sig.
"Jeg vil sende mine ærligeDekaner!" tænkte Rektoren, "de kan bedst forstå, hvorledes Ordenetager sig ud, for de har Forstand, og ingen passer deres Embede bedre enddem!" -
Nu gik Dekanerne ind det bedstekontor, hvor de to Bedragere sad og arbeidede med de tomme Ord. "Gudbevar' os!" tænkte Dekanerne og spilede Øinene op! "vi kan jo ikkeforstå noget!" Men det sagde de ikke.
Begge Bedragere bad dem være saagode at træde nærmere og spurgte, om det ikke var en smuk Længde og Mængede.Saa fremsagde de, de tomme ord, og de stakkels Dekaner blev ved at spile Øineneop, men de kunde ikke forstå noget, for Ordene betød ingen Ting. "HerreGud!" tænkte de, "skulde vi være dumme! Det har vi aldrig troet, ogdet maa ingen Mennesker vide! skulde vi ikke due til vores Embede? Nei detgaaer ikke an, at vi fortæller, vi ikke kan forstå Ordene!"
"Naa, de siger ikke noget omdet!" sagde den ene, bedrager!
"O det er nydeligt! ganskeallerkjæreste!" sagde Dekanerne og spidsede ører, "den Længde og denmængde! - ja, jeg skal sige Rektor, at det behager os særdeles!"
"Naa det fornøier os!"sagde begge Bedragere, og fortsatte med fremførelsen af de moderne engelskeOrd. Dekanerne hørte godt efter, for at de kunde sige det samme, naar de komhjem til Rektor, og det gjorde de.

Nu forlangte Bedragerne flerePenge, mere Elektronik og mere af de ansattes tid, det skulde de bruge tilderes arbejde. De stak Alt i deres egne Lommer, Ordene betød ikke stort mere,men de bleve ved, som før, at kastede om sig med tomme Ord.
Rektoren sendte snart igjenPro-Dekanerne hen for at see, hvorledes det gik med Arbejdet, og om Ordenesnart var færdige. Det gik dem ligesom Dekanerne, de lyttede og lyttede, men afde tomme Ord, forstod de intet.
"Ja, er det ikke desmukkeste Ord!" sagde begge Bedragerne og forklarede hvor vigtige Ordenevar.
"Dumme er vi ikke!"tænkte Pro-Dekanerne, "det er altsaa vores gode Embede, vi ikke duer til?Det var løierligt nok! men det maa vi ikke lade os mærke med!" og saaroste de Ordene, de ikke forstod, og forsikrede Bedragerene deres Glæde over Længeden og Mængden. "Ja det er ganske allerkjæreste!" sagde de til Rektor.

Alle Mennesker på Universitetettalte om de engelske og moderne Ord.
Nu vilde da Rektoren selv hørenærmere, medens arbejdet endnu var igang. Med en heel Skare af Dekaner,Pro-Dekaner og Institutledere, gik han hen til begge de listige Bedragere, dernu fabulerede af alle Kræfter, men uden Måde eller Mening.
"Ja er det ikkemagnifique!" sagde begge Rektorens skare. "Vil Rektoren høre, hvilkenLængde, hvilken Mængde!" og saa fremsagde de en flom af tomme Ord, thi detroede, de andre vistnok kunde forstaa.
"Hvad for noget!"tænkte Rektor, "jeg forstår ingen Ting! det er jo forfærdeligt! er jegdum? duer jeg ikke til at være Rektor? Det var det skrækkeligste, som kundearrivere mig! "O det er meget smukt!" sagde Rektor, "det har mitallerhøieste Bifald!" og han nikkede tilfreds og lyttede til de tomme Ord;han vilde ikke sige, at han ingen Ting forstod. Hele Følget, han havde med sig,lyttede og lyttede, men fik ikke mere ud af det, end alle de Andre, men desagde ligesom Rektor, "o det er meget innovativt!" og de raadede hamtil at tage disse nye, prægtige Ord og basere hele den store Processes, på dem."Det er magnifique! nysseligt, excellent!" gik det fra Mund til Mund,og man var allesammen saa inderligt fornøiede dermed. Rektor gav hver af Bedragerne et gyldent håndtryk og økonomisk råderum.
Hele Natten før den Formiddaghvor Processen skulde skydes i gang, sad Bedragerne oppe og havde over sextenLys tændte. Folk kunde see, de havde travlt, men med hvad forstod de sig ikke paa.Tilsidst sagde de: "see nu er Ordene færdige!"

Saa skød Rektoren Processen igang under middelmaadig mediebevaagenhed og alle Dekaner, Pro-Dekaner ogInstitutledere sagde: "Gud hvor Rektors nye Ord ere Lang og Mange! Ingenvilde lade sig mærke med, at de intet forstod, for saa havde de jo ikke duet ideres Embede, eller været meget dum. Ingen af Rektors gamle kedelige og danskeord havde gjort saadan Lykke.

"Men Ordene betyder jo ikkeingenting," sagde de små Studerende. "Herre Gud, hør de Uskyldiges oguvidendes Røst," sagde Dekanerne; og den Ene hvidskede til den Anden, hvadde Studerende sagde.
"Men Ordene betyder joingenting," raabte tilsidst alle i Kor. Det krøb i Rektor, thi han indså,de havde Ret, men han tænkte som saa: "nu maa jeg følge Processen tildørs". Og Dekanerne gik og fremsagde Ordene, som var intet hændt.

Så Nidkær er tunen!

AFSLØRING!!!
Se hvad der gemmer sig inden i Tunen fra ARTS!!!
 
Lookalikes!
Tilfældigt? Det tror vi vist ikke.
FUP, flytninger osv. er pludselig ikke så underlige at forstå, når man opdager hvilken Nidkjær kvinde Mette i virkeligheden er…
 
Og er det mon også her vi skal finde forklaringen på, at fakultuetet ikke længere må hedde Humaniora, men fremover skal kaldes HogwARTS?

----------------
Ps. Har du ikke set Harry Potter? Så er ovenstående nok ikke så sjovt. Men vi bringer snart nyt, der ikke indeholder film-referencer.

Så vær klar! F.eks. ved at like os på Facebook, så er du altid sikker på at få den nyeste opdatering: AU Studenteropraab




søndag den 4. december 2011

Problemer på Moesgård

 
Hitler finder ud af, at de studerende på Moesgård er imod bibliotekssammenlægningen

fredag den 2. december 2011

Hvorfor dårlige uddannelser er ligesom dårlig sex

I tider, hvor ledelse og politikere er så glade for at sammenligne os med andre, vil vi også være med. Men i stedet for at falde i den klassiske, kedelige og dumme konkurrence med KU, rankinglister and all that jazz bekender vi os til en meget mere ung, hip og vedkommende sammenligning:
 
Hvorfor dårlig uddannelse er ligesom dårlig sex:

·         Du får aldrig ordentlig feedback

·         Der er alt for lidt vejledning

·         I nedgangstider, er du nødt til at nøjes med at se det på fjernsyn

·         Man arbejder sammen, men bedømmes hver for sig

·         Det er max demotiverende, når man kan se, at de andre er på facebook imens

·         Der er ikke nogen, der hører efter, når du evaluerer dem

·         Det tekniske udstyr virker sjældent

·         Du har ikke nogen indflydelse på, hvad der sker

·         Det er alt for hurtigt overstået

·         Én gang om ugen er altså bare ikke godt nok

·         Det er bare ikke rigtig det samme, når det foregår over mail

·         Det er virkelig træls, når man glemmer at tilmelde sig

·         Det er vildt pinligt, når man falder i søvn imens

·         Der er alligevel mest selvstudie


tirsdag den 29. november 2011

Universitetsvalget

Den demokrati-interesserede studerende vil forhåbentligt have opdaget, at dette års universitetsvalg er skudt i gang i dag.
Den demokrai-udførende studerende vil oven i købet have set, at der igen i år er mange navne på stemmesedlen.

Det var i midlertid slet ikke meningen fra starten, at stemmesedlen skulle være så omfattende...

AU Studenteropraab er kommet i besiddelse af den stemmeseddel som ledelsen i første omgang havde planlagt at basere valget på:



Denne stemmeseddel blev dog heldigvis stoppet af en hviderussisk praktikant i valgsekretariatet der mente, at det var at gå lige over grænsen - selv i forhold til de standarder hun var vant til hjemmefra.

søndag den 27. november 2011

Glædelig 1. søndag i advent!

Bliver det hele bare lidt for seriøst? Så tag en sving-om med Lauritz - han er sådan i juledansehumør! (Følg linket herunder)

http://elfyourself.jibjab.com/view/FyckmHOX4CXB4RGa

lørdag den 26. november 2011

Breaking News: Masser af plads i Nobel!

Nogle af Artisterne var begyndt at bekymre sig om, hvorvidt der nu også bliver ved med at være plads til dem i Nobelparken, nu hvor mængden af tilflyttere stiger ca. en gang i timen.
Men bare rolig!! Der er masser af plads i Nobel-parken, ifølge Arts-dekanerne.

http://jp.dk/aarhus/uddannelse/article2619062.ece

Artisterne har fundet en gammel lommeregner fra folkeskoletiden frem og har regnet ud, at antallet af studerende i Nobelparken vil stige med 2500 personer.

Dekanerne udtaler:
"Vi ved ikke hvad de der humanister overhovedet laver med en lommeregner? Og de har selvfølgelig regnet helt forkert...
Der bliver naturligvis masser af plads til dem i Nobelparken.
Efter at vi har sørget for at fjerne deres sekretærer, deres læsesale, deres biblioteker, deres grupperum, deres undervisningslokaler, deres foreningslokaler og deres fredagsbarer er der jo MASSER af plads til dem i Nobelparken.
Så vi er ikke helt klar over hvorfor de bliver ved med at brokke sig?
Vi har oven i købet købt nye cykelstativer og hængekøjer til dem. Vis dog lidt taknemmelighed!"

fredag den 25. november 2011

Smilets by?

Aarhus fik som bekendt nyt slogan i august.
Vi skulle ikke længere være kendt som "Smilets By", men som fremskridts-wienerbrød.

Det var de færreste der forstod, hvorfor man egentlig pludselig skiftede sloganet ud -
men her følger forklaringen:

Aarhus er demografisk set den yngste by i Danmark. Her bor så mange studerende, at byens gennemsnitsalder ryger helt i bund!

Så da Aarhus Universitet præsenterede den Faglige Udviklingsproces 9. marts i år, gik det ud over en meget stor del af aarhusianerne.
Og de blev trætte af det. FUP gjorde dem vrede, frustrerede og bedrøvede.

I en sådan grad, at de helt holdt op med at smile!

I august var det blevet så slemt, at byrådet ikke længere kunne forsvare at sælge Aarhus som Smilets By.
For størstedelen af byens befolkning var ikke længere glade...

Det er altså forklaringen på, hvorfor Aarhus har været nødt til at skifte slogan, og på hvorfor det nye slogan er så utrolig dårligt: fordi processen er blevet gennemført med lynets hast, var det også umuligt at nå at finde på noget ordentligt.
En loose - loose situation som man siger.