Studysseus og dekanen
En refleksion over studenterpolitikerens masochistiske livsvilkår
Musa fortæl om den unge Studysseus
Som flakked’ uvidende omkring
Indtil han lig’som en anden Odysseus
I magtens ocean tog så tappert et spring
Til kamp han så ædelt og kækt lod sig væbne
Med argumenternes sværd og demokraternes sabel
Men, AK! Han mødte så snart sin kranke skæbne
I en magt så voldsom og uacceptabel
Ølkinoos han mødte bag unibarens disk
Nedslået sig han satte med udslukt blik
’Hvad tynger Studysseus som altid var frisk’
Ølkinoos spurgte med empatisk et nik
En Høker han rakte Studysseus, som svared’
”Med ungdommens mod i kampen jeg drog
Men magten med vold nu min sjæl har arret
Dekanen og rektor i enden mig slog
Jeg fulgte mit studie, havde tid til fandango
Uden bekymring mit liv var dengang
Som Lotofager jeg havde råd til lotus og mango
Indtil mig kalypso forførte med sang
Hun sang om et sted, åh så fuld af problemer
Et universitet hvor studerende og deres behov
Blev glemt i de snørklede, og dystre systemer
Og erhvervslivet frit kunne drive rov!
Jeg lytted’ og lærte at læse og tale
I kalyptiske favntag jeg lod mig forføre
udviklingsproces hun for mig hun lod male
Op for mig opsloges studenterpolitikkens døre
’Nu har jeg dig givet alt hvad jeg formår
min vakre Studysseus’ Kalypso hun sang
’Drag nu til dekanen, se til hun forstår
De studerendes uomgængelige indflydelsestrang’”
Stridslysten han arrivered’ til dekanens kontor
Han hørte det enøjede uhyre brøle
Studysseus entrered’ og ytred’ sit ord;
Mod taskforcetyranni og skindemokratisk søle
”Et studiemiljø med gravitation vi vil ha’
Som kan holde studerende længe
Vi kræver indflydelse du dekan, åh ja
Vi sørger jo dine penge””
”Fremmede, dog hvilken dåre du est!”
udbrød dekanen derefter
”Jeg prioriterer den strategiske ledelse mest
Rektor er min eneste mester”
”Dekan hvor er de studerendes stemme
Da i din beslutningsproces?”
”Din stemme du prompte kan glemme.”
Studysseus udbrød da fortvivlet ”Jøsses!”
”Hvis ikke en stemme som folket på tingen
hvad er dog for dig de studerendes skalpe?”
”Jeg giver dem åbenlyst navnet ’Ingen’!”
Sagde dekanen og gav ham et dask som man afliver hvalpe
”Så ak åh Ølkinoos, nu du forstår
Min rejse har nået finale
Jeg knæler bedrøvet i støvet og går
Fra den faglige udviklingsSKANDALE!”
